onsdag den 22. august 2007

SAS Og Star Tour I Ny Alliance

SAS Danmark og rejsearrangøren Star Tour har tegnet ny kontrakt, der betyder, at 33.000 Star Tour-gæster flyver med SAS-fly den kommende vinter, når turen går sydpå til eksempelvis Tenerife og Gran Canaria.

Det er andet år i træk, at Star Tour og SAS bliver enige om betingelserne. SAS har selv øget interessen for at styrke sin charterforretning for at skabe den forventede vækst i passagertallet.
"Charter er et rigtig godt produkt for os, når vi ikke har travlt med at flyve de mange forretningsrejsende. Nu flyver vi både for de rejsende, når de arbejder, og når de skal på ferie," siger Lars Bording, direktør for salg og marketing i SAS Danmark i en pressemeddelelse.

Star Tour begrunder valget af SAS med, at de to selskaber sammen har et stærkt varemærker, og at SAS lever op til Star Tours forventninger.

Kilde. Borsen.dk

Ingen kommentarer: