søndag den 17. februar 2008

Den Tredieværste Lufthavn

Kilde: Kasper Kronenberg, Business.dk

Har nogen set min vildkat? Det siger vel det hele.

At der kravler vildkatte rundt på gangene hører alligevel til sjældenhederne, og må fornodes at have overrasket de fleste, første gang de kom til Mineralnye Vody Airport i Mineralnye Rusland.

Lufthavnen ligger i det krigshærgede Kaukasus-region tæt på grænsen til Tjetjenien. Og det er ikke for ingenting, at vi er i en urolig region, i betonhelvedet i lufthavnen hænger der billeder af de mest eftersøgte forbrydere.

I afgangshallen hænger der fortsat et stort kort over det gamle Sovjetunionen.

Den Næstværste Lufthavn

Kilde: Kasper Kronenberg, Business.dk

Denne lufthavn er et spejlbillede på, hvad der venter, når man træder ud af lufthavnen. Kaos.
Et fantastisk land – men for pokker et kaos.

Deres lufthavne er ingen undtagelse, mener i hvert fald Foreign Policy, der har kåret Indira Gandhi International Airport i New Dehli som den næstringeste lufthavn i verden.

Indien er i sandhed et kaotisk land at besøge for mange europæere, men er man skeptisk, og ikke rigtig har mod på bare at kaste sig ud i det, så kunne man tage et par timer i lufthavnen og have en transit-forbindelse i baghånden, hvis man er ved at gå ud af sit gode skind og slet, slet ikke kan se sig selv tilbringe mere tid i Indien.

Lufthavnen er en møgbunke – ligesom mange storbyer det i Indien. Hvad, man også skal være opmærksom på, er den ekstremt aggressive opførsel, der lægges for dagen – også af indere der tilsyneladende er på vej hjem til familien, og som altså ikke til daglig bor i landet.

Hvis man står i kø, skal man tage opstilling som en anden finaledeltager i Super Bowl, for at være helt sikker på, at manden bag dig ikke sniger sig forbi. Den attitude trives i bedste velgående i lufthavnen.

Den Værste Lufthavn

Kilde: Kasper Kronenberg, Berlingske Tidende

Afrika byder på den værste lufthavn. Her er stressniveauet højt – og det er både myndigheder og sælgere der stresser.

Det er www.turengaartil.dk, der refererer det engelske magasin Foreign Policy, som har fundet frem til de fem værste lufthavne i verden.

Historien melder ikke noget om, hvad kriterierne er for, hvad det lige præcist ér, der skal halte gevaldigt i en lufthavn, for at komme med på listen. Men når man læser om den værste, så lyder det som om, at man vil kaste om sig med både dollar og euro for at komme videre NU.

”Vinder-lufthavnen” er Léopold Sédar Senghor, som er beliggende ved Senegals hovedstad Dakar. Lufthavnen er sågar et regionalt knudepunkt for flytrafikken, så ikke så få er stødt på de særdeles anmassende sælgere i lufthavnen.

Normalt er det noget, der primært hører til på strande og på markeder – men også i Léopold Sédar Senghor-lufthavnen giver de den gas og stimler sammen om de rejsende, der står stille lidt for længe.

Men man skal heller ikke sidde og kukkelure for længe, så kommer lufthavnspersonalet nemlig forbi, da de tror, at man er der illegalt.

Og så tør man slet ikke nævne immigrationsmyndighederne i lufthavnen, der gerne bruger tre timer per passager…

Verdens Værste Lufthavne

Kilde: Kasper Kronenberg, Business.dk


Lufthavne - et nødvendigt onde når men skal flytte sig fra a til b med en flyvemaskine. Forestil dig så verdens værste lufthavne…se listen her, med blot en smule rejseerfaring har du garanteret oplevet én af dem.

De er lidt ligesom svigermødre.

De er ikke til at komme uden om, hvis man vil sig selv noget godt. Og hvis man vil forkæle sig selv med en rejse til udlandet, så er man i mange tilfælde nødsaget til at lægge vejen forbi en lufthavn.

Og selvom standarden og komforten i dag sikkert er intet mindre end fremragende sammenlignet med for bare 15 år siden, så vil de færreste nok vælge en lufthavn, hvis man kan vælge et sted at opholde sig én uge efter eget ønske.

Bid bl.a. mærke i hvad mange sportsfolk og erhvervsfolk siger, når de lægger sportsskoene eller direktør-habitten på hylden:

”Jeg kommer til at savne det, men er der én ting jeg ikke kommer til at savne, så er det alle rejserne og al ventetiden i diverse lufthavne”.

Det er næsten en standardfrase i ethvert afskedsinterview.
Forestil dig så, hvis du skal tilbringe x antal timer i en af verdens værste lufthavne. Det amerikanske magasin Foreign Policy har udvalgt de fem værste – de kommer her:

Den Værste Lufthavn

Den Næstværste Lufthavn

Den Tredieværste Lufthavn