søndag den 9. september 2007

Flere Tog Turen Med SAS

SAS var populær blandt flypassagerer i august, hvor passagertrafikken i SAS Gruppen steg med 8,1 procent i august sammenlignet med august sidste år.

I samme periode transporterede SAS Gruppen 3,7 millioner passagerer i august, hvilket er en stigning på 7,3 procent. Det oplyser SAS i en pressemeddelelse.

Belægningsprocenten - eller den såkaldte kabinefaktor, der viser udnyttelsen af den indsatte kapacitet - steg med 1,3 procentpoint til 76,3 procent sammenlignet med august 2006. Og denne stigning er rekord for august måned.

Yielden - eller indtjening pr. passager i forhold til den fløjne strækning - for hele Scandinavian Airlines, steg med 3,5 procent i juli.

Tallene for netop yielden offentliggøre en måned senere end passagertrafikken, men SAS har dog en forventning om, hvordan august-yielden vil komme til at se ud.

- Ændringen i yielden forventes for august stort set at komme ud på niveau med juli. Der er fortsat usikkerheder angående styrken på den fremtidige vækst såvel som konkurrencesituationen og udviklingen i brændstofpriserne, skriver SAS.

På internationalt niveau ser det også pænt ud, selvom den interkontinentale kapacitet faldt med 1.6 procent. Dog steg trafikken steg med 0,8 procent og den samlede europæiske trafik steg med 12,5 procent.

SAS-aktien er hverken gået op eller ned efter præsentationen af selskabets trafiktal.

Ingen kommentarer: