søndag den 17. februar 2008

Den Næstværste Lufthavn

Kilde: Kasper Kronenberg, Business.dk

Denne lufthavn er et spejlbillede på, hvad der venter, når man træder ud af lufthavnen. Kaos.
Et fantastisk land – men for pokker et kaos.

Deres lufthavne er ingen undtagelse, mener i hvert fald Foreign Policy, der har kåret Indira Gandhi International Airport i New Dehli som den næstringeste lufthavn i verden.

Indien er i sandhed et kaotisk land at besøge for mange europæere, men er man skeptisk, og ikke rigtig har mod på bare at kaste sig ud i det, så kunne man tage et par timer i lufthavnen og have en transit-forbindelse i baghånden, hvis man er ved at gå ud af sit gode skind og slet, slet ikke kan se sig selv tilbringe mere tid i Indien.

Lufthavnen er en møgbunke – ligesom mange storbyer det i Indien. Hvad, man også skal være opmærksom på, er den ekstremt aggressive opførsel, der lægges for dagen – også af indere der tilsyneladende er på vej hjem til familien, og som altså ikke til daglig bor i landet.

Hvis man står i kø, skal man tage opstilling som en anden finaledeltager i Super Bowl, for at være helt sikker på, at manden bag dig ikke sniger sig forbi. Den attitude trives i bedste velgående i lufthavnen.

Ingen kommentarer: